Vær med til at forme økonomistyringen i en organisation i vækst, hvor miljødata og digital beslutningsstøtte er med til at løse fremtidens samfundsudfordringer.
Danmarks Miljøportal, 8. Juli 2025
Danmarks Miljøportal har igennem de seneste år været igennem en rivende udvikling, fra at være en organisation, som primært lavede registreringssystemer, til inddatering af natur- og miljødata, til nu også at levere beslutningsstøtte til store samfundsøkonomiske problemstillinger. Eksempler på dette er MARS, der er det centrale system i Grøn Trepart, KAMP i forhold til klimatilpasning og EA Tools i forhold til miljøvurderinger. Det har ført til, at vores aktivitetsniveau er steget fra ca. 45 mio. kr. til 85 mio. kr. pr. år. Samtidig er kompleksiteten i vores økonomistyring steget, da de ekstra midler vi har fået, kommer fra en lang række kilder, herunder stat, kommuner, regioner samt forsknings- og udviklingsmidler fra Danmark og EU.
Vi søger en økonomichef, der kan hjælpe os med at opbygge de nødvende processer og den organisering, der kan matche den øgede kompleksitet i vores økonomistyring. Du vil i dit arbejde blive assisteret af en regnskabsassistent, som står for bogføring mv.
Kvalifikationer
Du vil typisk have arbejdet i længere tid med økonomistyring. Måske er du i afslutningen af din karriere og ønsker et meningsfuldt job, hvor du kan bruge de mange kompetencer, du har oparbejdet gennem dine tidligere stillinger, måske er det helt andre motiver, der driver dig.
Som person er du samvittighedsfuld, ordentlig og evner at fremstille komplekse økonomiske problemstillinger på en forståelig måde. Du er en person, som hviler i dig selv og evner at håndtere uenigheder professionelt. Du værdsætter et uformelt arbejdsmiljø, hvor fokus er på fælles opgaveløsning fremfor individuelle præstationer.
Hvad tilbyder vi
Et arbejdsklima med dygtige, søde og hjælpsomme kollegaer og samarbejdspartnere, hvor vi i samarbejde løfter nogle af de store samfundsmæssige udfordringer med omstillingen til et bæredygtigt samfund. Muligheden for at forme vores økonomistyring baseret på din erfaring og ekspertise. Mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage og fleksible mødetidspunkter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås på vores hjemmeside og ved kontakt til sekretariatsleder Nils Høgsted på tlf. 31 75 04 27 eller driftschef Ane Klok på tlf. 31 36 17 27.
Sådan søger du
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 10. august 2025. Send ansøgningen her.
Vi forventer at afholde samtaler den 15. august. Hvis du på grund af ferie eller andet ikke kan deltage i samtale den 15. august, så skriv det venligst i din ansøgning og foreslå et andet tidspunkt.
Læs mere:
Del og følg
Vi vil gerne møde dig på LinkedIn. Vi poster løbende nyheder, information, aktuelle events og jobopslag. Følg os på LinkedIn